Reesink Construction A/S styrker virksomheden med erfaren COO/Driftsdirektør
Ulfborg, Reesink Construction A/S, 01/02-24 – Reesink Construction har den glæde at meddele ansættelsen af Henrik Kirketerp-Møller som COO/Driftsdirektør. Med sin dybdegående erfaring inden for industrien, forventes Henrik at spille en afgørende rolle i at optimere virksomhedens eftermarked og salgsafdeling samt bidrage til den fortsatte vækst og succes.
Henrik Kirketerp-Møller, 56 år, har opbygget et solidt kommercielt mindset og teknisk indsigt gennem sin karriere. Tidligere ansættelser som Direktør ved Samson Agrolize, Salg og marketingchef ved Scantruck og Brugtchef ved N.C. Nielsen har udstyret ham med en god kombination af færdigheder og erfaring inden for landbrugs-, industri- og entreprenørmaskiner.
I sin nye rolle som COO/Driftsdirektør hos Reesink Construction vil Henrik være ansvarlig for at styrke samarbejdet mellem eftermarked og salgsafdeling, med fokus på at opnå optimal effektivitet og fremme virksomhedens vækststrategier.
Henrik Kirketerp-Møller brænder for at være en dedikeret holdspiller og stræber efter at skabe en vinderkultur, hvor medarbejderes afgørende rolle i både virksomhedens succes og deres personlige udvikling prioriteres højt. Han forstår, at nøglen til vækst og dermed også succes ligger i at have kunden i centrum, med fokus på kundetilfredshed som det centrale element. Henrik ser at en tilfreds kunde ikke kun er fundamentet for en sund forretning, men også en kilde til vedvarende vækst og bæredygtig udvikling.
“Jeg ser frem til at bringe min erfaring og energi ind i Reesink Construction, og sammen med det dygtige team opnå nye højder,” udtaler Henrik Kirketerp-Møller.
Henrik tiltrådte sin nye stilling som COO/Driftsdirektør mandag d. 4. december 2023.
For yderligere information, kontakt venligst: Bo Nørgaard, Direktør, Reesink Construction, 29133665, bmn@jcb.dk

