Garanti på brugte maskiner
KØB BRUGT MED RO I MAVEN
Vi er med dig hele vejen, og du er altid sikret et personligt samarbejde fra start til slut samt direkte kontakt til den konsulent, der står bag handlen, og som kender dig og dine behov.
KØB MED GARANTI
Hos Reesink Construction står vi inde for vores brugte maskiner. Vi tilbyder derfor garanti på vores brugte maskiner, så du trygt kan købe en brugt maskine. Vi har oprettet fire garantiklasser, hvilket er med til at gøre det nemt for dig at se, hvilken stand den brugte maskine leveres i. Maskinerne bliver gennemgået efter grundige procedurer. Herefter besluttes det, hvorvidt der er evt. reparationer og lakering, som skal foretages inden maskinen bliver sat til salg.
Vi har ved Reesink Construction fire garantiklasser. Du kan herunder læse, hvad de forskellige garantiklasser indeholder.
Garantiklasse
Klasse I. garanti og afhjælpningsret kun for JCB maskiner
Maskinen leveres efterset samt ny serviceret og med nyt lovpligtigt hovedeftersyn.
Maskinen opfylder alle gældende sikkerhedskrav på leveringstidspunktet.
Reesink Construction A/S afhjælper uden beregning alle eventuelle fejl og mangler, som måtte vise sig inden for 3 måneder eller 250 timer, hvad der måtte indtræde først fra leveringsdagen, og som ikke skyldes forkert brug eller betjening af maskinen eller manglende vedligeholdelse af denne.
Afhjælpningsretten omfatter såvel arbejdsløn samt reservedele og kørsel inden for normal arbejdstid.
Forhold, som skyldes almindelig slid på maskinen, omfattes ikke af garantien eller afhjælpningsretten.
Garantiklasse
Klasse II. garanti og afhjælpningsret
Maskinen leveres efterset og serviceret med lovpligtigt hovedeftersyn.
Maskinen opfylder alle gældende sikkerhedskrav på leveringstidspunktet. Slitage og slør, kan forekomme.
Reesink Construction A/S afhjælper uden beregning alle eventuelle fejl og mangler, som måtte vise sig inden for
2 måneder eller 100 timer, hvad der måtte indtræde først fra leveringsdagen, og som ikke skyldes forkert brug eller
betjening af maskinen eller manglende vedligeholdelse af denne.
Afhjælpningsretten omfatter såvel arbejdsløn samt reservedele og kørsel inden for normal arbejdstid.
Forhold, som skyldes almindelig slid på maskinen, omfattes ikke af garantien eller afhjælpningsretten.
Garantiklasse
Klasse III. ingen garanti og afhjælpningsret
Maskinen leveres funktionsdygtig og efterset.
Der er efterfyldt evt. manglende olie, vand, kølervæske, luft mm. (aircondition undtaget).
Drivlinjen er kontrolleret og fungerer. Slitage og slør samt små utætheder, må forventes.
Der udføres ikke lovpligtigt hovedeftersyn på maskinen.
Der er ingen garanti/afhjælpningsret på maskinen.
Garantiklasse
Klasse IV. Engros maskiner
Køb af en engros-maskine, som Reesink Construction A/S ikke har særligt kendskab til. Køber anbefales derfor selv at undersøge maskinen grundigt inden købet.
Reesink Constriction A/S udfører ingen service eller klargøring af maskinen.
Maskinen overtages af køber i den stand, i hvilken den forefindes ved handlens afslutning.
Reesink Construction A/S indestår ikke for at driftstimetallet ifølge timetælleren er korrekt og er ikke ansvarlig for evt. fejl og mangler som køber uanset grund ikke ved selvsyn har fundet. Køber og sælger er enige om prisen på maskinen, og at prisen er aftalt på baggrund af at maskinen ikke er efterset og serviceret af Reesink Construction A/S.
Køber er derfor afskåret fra at gøre nogen form for indsigelser gældende. Reesink Construction A/S kan ikke garantere, at der medfølger EU overensstemmelseserklæring såsom CE dokument og journalmappe til maskinen, hvorfor køber selv
forestår at skaffe disse papirer.
Er du på udgik efter en brugt maskine? Se vores aktuelle udvalg ved at trykke på knappen herunder.
Vil du vide med det samme vi får en brugt maskine til salg? Så følg vores brugt side.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp?
Vi sidder klar til at hjælpe dig alle ugens dage
Ring til os på
70 10 12 14
Skriv til os her
jcb@jcb.dk

